Ventiltiming er en mekanisme, der bruger ventiler til at styre strømmen af ​​arbejdsgasser (luft, brændstof, udstødningsgasser) gennem en stempelforbrændingsmotor. Dette er den mest almindelige type mekanisk distribution, der hovedsageligt anvendes i firetakts forbrændingsmotorer.

Ventilernes åbning styres af knastakslens respektive knast, som drives af krumtapakslen. I firetaktsmotorer roterer knastakslen 2x langsommere end krumtapakslen, fordi en arbejdscyklus af motoren tager to omdrejninger af krumtapakslen.

Knastens bevægelse overføres til ventilerne, afhængigt af typen af ​​distribution, ved hjælp af ventilløftere og løftestænger. Hvis knastakslen drejer, begynder kammen at køre på ventilløfteren, som skubber ventilfjederen, og takket være dette begynder ventilen at åbne.

Relateret artikel - 

Motorventil: Hvad er dens funktion?

Ventilen er dog lukket, hvis knasten ikke rører ventilløfteren. I henhold til placeringen af ​​knastakslen og ventilen er ventilsystemerne således opdelt i:

1. Timing med en knastaksel i motorblokken

• F - fordeling med en ventil på siden af ​​cylinderen og den anden i cylinderhovedet (et forældet design, der ikke længere bruges)
• SV (Side Valve) - med en ventil på siden af ​​cylinderen (en forældet design, der ikke længere bruges)
• OHV (Overhead Valve) - med alle ventiler i topstykket

2. Timing med en knastaksel i topstykket

• OHC (OverHead Camshaft) - med ventiler og knastaksel placeret i topstykket
• SOHC (Single OverHead Camshaft) - også kaldet OHC, er et design med ventiler og en knastaksel i topstykket
• DOHC (Dual Overhead knastaksel ) - konstruktion med ventiler og to knastaksler i topstykket

I dag bruges to-ventils styresystemer hovedsageligt til at styre ventiltoget, nemlig OHV og OHC.

OHV (overhead ventil):

OHV er en type ventiltog af en frem- og tilbagegående forbrændingsmotor. Ventilerne er i topstykket, og knastakslen er i motorblokken.

Ved denne form for fordeling er der relativt stor afstand mellem knastakslen og ventilerne. Ved OHV-fordeling betjenes ventilerne derfor ved hjælp af metalløftere, løftestænger, vippe og knaster nedefra.

Sammenlignet med andre typer distribution indeholder OHV-ventilfordelingen således mange komponenter, som påvirker hele enheden negativt, manifesteret af store inertikræfter. På den anden side er fordelen ved denne type distribution den enkle designløsning af knastakseldrevet.

På grund af den bekvemme placering af knastakslen tæt på krumtapakslen, kan fordelingsdrevet implementeres med et simpelt tandhjul. Fordelingsdrevet skal være konstrueret på en sådan måde, at det muliggør en præcis justering af den relative position af krumtapakslen og knastakslen, som ikke ændres under motorens drift. Tandhjulet opfylder dog alt dette.

Relateret artikel - 

Krumtapaksel: Hvad er det til, og hvilke kræfter skal det modstå?

OHV-fordelingen bruges hovedsageligt i firetaktsmotorer. Som jeg allerede har nævnt, roterer knastakslen 2x langsommere end krumtapakslen. Motorer med OHV-ventilfordeling blev f.eks. installeret i Škoda-biler, mere præcist i modellerne 105, 120, 130, Favorit 135, 136 eller Fabia og Octavia.

OHC (overliggende knastaksel):

OHC ventiltoget er en type stempelforbrændingsmotortog, hvor knastakslen udover ventilerne også er placeret i topstykket.

Normalt er der kun indsat en vippearm mellem knastakslen(e) og ventilen. OHC-fordelingen indeholder således nogle få komponenter, som reducerer inertikræfter. Ulempen ved denne type distribution er kun den mere komplicerede konstruktion af cylinderhovedet.

Relateret artikel - 

Cylinderhoved: Vidste du, hvad dens funktion er?

Fordelene ved OHC ventiltiming opvejer dog ulemperne, hvorfor dette design i øjeblikket er den mest anvendte type timing til moderne stempelforbrændingsmotorer.

Det grundlæggende koncept for denne type distribution er én knastaksel pr. cylinderhoved. Der er dog to topstykker til V-formede motorer, så der bruges to knastaksler (en til hvert hoved). En motor med en OHC-fordeling har mindst to ventiler for hver cylinder placeret i en række og over hvilke knastakslen er placeret.

Driften af ​​OHC-distributionen kan løses på flere måder, enten:

• Tandrem
• Kæde
• Tandhjul

Som ved den tidligere type ventiltog skal drevet af toget være udformet på en sådan måde, at det muliggør en præcis justering af den relative position af krumtapakslen og knastakselen, som ikke ændres under motordrift.

Relateret artikel - 

Firetaktsmotor: Sådan fungerer den, og hvad er dens fordele

Geardrev er meget sjældent, og i dag er det mest almindelige tanddrev en tandrem eller tandkæde. Som ved den tidligere distributionstype anvendes OHC-fordelingen hovedsageligt i fire-takts motorer, hvilket betyder, at knastakslen roterer 2x langsommere end krumtapakslen.

SOHC (enkelt overliggende knastaksel):

SOHC angiver én knastaksel pr. topstykke. Det er altså samme type distribution som OHC-fordelingen.

De fleste motorer af typen bruger SOHC-ventiltoget:

• 4-cylindret motor, otte ventiler
• 3-cylindret motor, seks ventiler

DOHC (dobbelt overliggende knastaksel):

DOHC refererer til en type ventiltog, hvor to knastaksler er placeret i et cylinderhoved. Denne type ventiltog bruges til større ventiler pr. cylinder (3, 4, 5, 6 og så videre). DOHC-fordelingen omtales også nogle gange som 2xOHC.

DOHC ventiltiming er den mest anvendte type timing i dag og bruges f.eks. i begrebet motorer som:

• 4-cylindret motor, 12 ventiler - 2 indsugningsventiler og en udstødning
• 4-cylindret motor, 16 ventiler - 2 indsugningsventiler og to udstødningsrør
• 4-cylindret motor, 20 ventiler - 3 indsugningsventiler og to udstødninger • • • 4-cylindret motor, 24 ventiler - 3 indsugningsventiler og tre udstødningsrør
• 3-cylindret motor, 12 ventiler - 2 indsugningsventiler og to udstødningsrør